Foredrag og workshops

Vi tilbyder

FOREDRAG & WORKSHOPS

FOREDRAG

Book vores foredrag, hvis I vide hvordan bæredygtighed er relevant for jeres virksomhed, og hvad man kan gøre i en professionel sammenhæng for at få succes med den grønne omstilling. 


Green Moves tilbyder både skræddersyede og generelle foredrag, der sætter sagen på spidsen og har relevans for alle brancher og virksomhedstyper.


Vi tilbyder 3 generelle foredrag, der hver varer 45 minutter + tid til spørgsmål og debat: 


Et generelt foredrag om bæredygtighed, som sætter lys på mekanismerne bag klimaforandringerne, biodiversitetskrisen og forbruget af råstoffer, og hvad vi kan gøre for at omstille os til fremtiden. 

Et foredrag om hvad FN's 17 Verdensmål er og hvordan virksomheder kan bruge dem aktivt.

Et foredrag om hvad cirkulær økonomi er, og hvordan man som virksomhed kan arbejde med det.

 

Tidligere foredrag
Syddansk Universitet,
Vid Gymnasier,

SOS International, EPICO, Arla Foods Ingredients, Frederiksberg Forsyning, EL:CON, Danske vandværker, VL grupper, IBA, LEARNMARK og flere.  


Lad os få en snak om, hvilket foredrag der kan gavne jer.

"Astrid Carl holdt et oplæg om cirkulær økonomi på Syddansk Universitet i Slagelse i forbindelse med projektet ’Uddannelsernes Fællescase 2020’, hvor studerende inden for entreprenørskab, erhvervsøkonomi og markedsføring udarbejder bæredygtige løsninger til en lokal virksomhed – i dette tilfælde Scanmetals A/S.


Astrids oplæg var skarpt og tankevækkende og med en god balance mellem facts, forklaringer, egne erfaringer og cases. Præsentationen var levende og vores studerende var meget interesserede.


Efter oplægget havde vi en god diskussion, hvor Astrid var velforberedt på og engageret i at besvare spørgsmål.


Vi kan på den baggrund varmt anbefale Astrid Carl og Greenmoves som oplægsholder og sparringspartner i krydsfeltet mellem bæredygtighed og entreprenørskab."

- Martin Senderovitz

Lektor

Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Syddansk Universitet

I kan også vælge skræddersyede foredrag inden for de samme emner, der tager udgangspunkt i jeres konkrete situation. De skræddersyede foredrag vinkler emnet i forhold til jeres kontekst og branche og tilpasses altid efter hvem I er, hvilket udbytte I ønsker og hvilken sammenhæng, det indgår i.


Skræddersyede foredrag gennemgåes og tilrettes på forhånd sammen med opdragsgiver for at sikre, at vinklingen er, som I ønsker.


Astrid Carl er en erfaren foredragsholder, som både kan bookes gennem foredragsbureauet YOUANDX og gennem direkte kontakt her hos os. Uanset om I booker gennem YOUANDX eller direkte her hos os, er prisen for almene foredrag den samme. 

WORKSHOPS

Workshops ligger i naturlig forlængelse af foredrag. 


Når I hyrer os til workshops får I en tæt dialog med konsulenten, for det ligger os meget på sinde at sikre, at I får lige nøjagtigt det udbytte I ønsker. Derfor er alle vores workshops udviklet specielt til hver enkelt opgave.


Vores teorier og værktøjskasse er fuld af metoder og teknikker, der baserer sig på designtænkning og teamcoaching.


Vi udvikler gerne et arbejdshæfte, som deltagerne får med hjem, så de kan fastholde udbyttet fra workshoppen, og få nøglebegreber og andre informationer med lige ved hånden. 


En workshop starter enten med et foredrag eller som minimum et oplæg. Et oplæg med workshop varer helst ikke under 1,5 timer, og kan vare op til en hel dag.


Prisen afhænger af workshoppens varighed, hvor mange deltagere der er, emnet og vinklen samt om I ønsker et arbejdshæfte. 

Efterlad en besked, og vi kontakter jer

 
 
 
 
 
Privacy policy

OK