Ændringer i Green Moves

Nyhedsbrev september 2020

Ændringer i Green Moves

Over sommeren er der sket store forandringer i Green Moves – men i bund og grund er vi stadig den samme virksomhed, som sætter en ære i at sikre jer kvalitetsrådgivning, I kan få nytte af fra dag 1.


I juni blev Green Moves konverteret fra et IVS til et ApS. Når man starter et firma fra nul, er det et af de symbolske skridt på vejen, der viser at det går godt fremad. Vi er glade!

 


På personalesiden er der også sket ændringer, da Jan Vestergaard Jørgensen, som mange af jer kender, har valgt at træde ind i (sviger)familiefirmaet Fru Møllers Mølleri. Jan har været et stort aktiv for Green Moves i kraft af sin dygtighed, viden og dejlige væsen. Vi er kede af at se ham gå, men forstår også hans valg, og ønsker ham alt godt i fremtiden.

Til gengæld har vi ansat Stine Lykke Holt i en deltidsstilling. Stine har været selvstændig erhvervsdrivende og har en baggrund i medievidenskab, oplevelsesøkonomi og bæredygtigt fødevareforbrug. Oversat til noget mere konkret betyder det, at Stine hjælper andre til at forstå og værdisætte den værdi, oplevelser skaber – også inden for bæredygtighed. Stine hjælper jer med at igangsætte og fastholde en forandring.

Stine er en haj til procesledelse og designtænkning, og I vil møde Stine som tovholder på workshops, i arbejde med forretningsudvikling i regi af Verdensmålene og i vores rådgivning om fødevarer.


Har du brug for hjælp til at forstå forbrugertrends og -adfærd inden for bæredygtighed, er det også Stine, du går til.


Stine træffes på stine.holt@greenmoves.dk eller 71792976

Green Moves ApS

Tobaksgården 3, 1. sal

8700 Horsens



tlf. +(45) 71794593

info@greenmoves.dk


CVR 37993875

Denne hjemmeside benytter cookies. Vi bruger dem til at lave statistik over de besøgende på hjemmesiden og til afspilning af videoer. Ved at benytte sitet er du indforstået med brugen af cookies.

Læs mere om vores cookie- og persondatapolitik her
Jeg accepterer