Anbefaling fra Service, IT og rådgiverklimapartnerskab

Nyhedsbrev juni 2020

Klimaanbefalinger fra Service, IT og rådgivningsbranchen

Klimapartnerskabet for Service, IT og rådgivning udgav i marts måned deres anbefalinger til, hvordan sektorerne kan bidrage til at nå ambitionen om 70% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030. Partnerskabet repræsenterer blandt andet det danske turisterhverv, som har en ambition om at gøre Danmark til en af verdens mest bæredygtige turistdestinationer.


Klimapartnerskabet for service, IT og rådgivning repræsenterer over 162.000 danske virksomheder. Under overskriften ”At your Service” præsenterer partnerskabet 4 overordnede ambitioner og 13 konkrete forslag, der skal bidrage til den grønne omstilling. De fire ambitioner omfatter at bruge AI (artificial intelligence) og digitalisering til at bane vejen for den grønne omstilling, at skabe nye markeder for grønne løsninger, drive ny adfærd og mindske eget klimaaftryk gennem grønne forretningsmodeller.


De 13 forslag er:


  1. udnyt potentialet i data, IoT (internet of things) og AI
  2. Smart Community – datadrevne grønne byer
  3. standardiserede effektmål og klimarapportering
  4. indkøb som forandringsmotor – offentlige prioriteter kan flytte og skabe private markeder
  5. grønnere transport ad mange veje
  6. brug overskudsvarme fra datacentre
  7. bæredygtige bygninger
  8. adgang til risikovillig grøn kapital
  9. velfungerende mærkningsordninger og ny viden om klimaftrykket
  10. synliggøre grøn turisme
  11. reducer madspild
  12. cirkulær økonomi og god genanvendelse
  13. SMV grøn digital


Turist- og oplevelseserhvervet er især omfattet af forslag 9, 10 og 11.


Miljøcertificeringen Green Key, der er udviklet i Danmark, er i dag en verdensomspændende certificering. Det er ordninger som denne, som partnerskabet anbefaler større udbredelse af.


HORESTA udgav i 2019 en ny bæredygtighedsstrategi, SusDANEable for the future, som tager fat i mange af de samme områder som forslagene ovenfor. Strategiens overordnede ambition er at udvikle et bæredygtigt turisme- og oplevelseserhverv i Danmark.


Anbefalingerne fra HORESTA omfatter både grønnere transport, reducering af madspild, mere genanvendelse og grøn energi og falder dermed helt i tråd med klimapartnerskabets forslag.


Du kan læse alle partnerskabets anbefalinger her.

Green Moves ApS

Tobaksgården 3, 1. sal

8700 Horsens



tlf. +(45) 71794593

info@greenmoves.dk


CVR 37993875

Denne hjemmeside benytter cookies. Vi bruger dem til at lave statistik over de besøgende på hjemmesiden og til afspilning af videoer. Ved at benytte sitet er du indforstået med brugen af cookies.

Læs mere om vores cookie- og persondatapolitik her
Jeg accepterer