DI SMV Dagen "Der er grønt. Er du klar?"

Nyhedsbrev januar

Dansk Industri satte grøn omstilling på dagsordenen

Til SMV Dagen, som hvert år arrangeres af Dansk Industri, var den grønne omstilling i fokus. Under overskriften "Der er grønt. Er du klar?" satte oplægsholdere og virksomhedsledere fokus på, hvordan danske virksomheder kan bruge den grønne omstilling som afsætning for vækst og udvikling i fremtiden.


Green Moves var med, da 300 virksomhedsledere, politikere, eksperter og andre interesserede var samlet til en dag i bæredygtighedens tegn. Blandt deltagerne var der stor opbakning til årets tema, og en tydelig vilje og interesse for at arbejde aktivt med den grønne omstilling i virksomhederne. 


Dagen bød blandt andet på oplæg af fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard, samt præsentationer af virksomheder som har ændret deres strategi og forretningsmodel i en grønnere retning. Blandt dagens vigtigste pointer var to oplæg der fokuserede på tilpasning af forretningsmodellen og ejerlederens rolle, i forhold til den grønne omstilling.


Nils Henrik Wegener, ejer af 360o Sprint, fortalte om vigtigheden af at tilpasse sin forretningsmodel til fremtidens udfordringer og muligheder. Ved at analysere sin virksomhed ud fra parametre som trends, konkurrence og makroforhold kan man tilpasse sin forretningsmodel til en ny virkelighed. Dette kan gøres ved brug af værktøjer som Business Model Canvas, som giver overblik og forståelse for ens forretning. Modellen giver indsigt i de muligheder, ricisi og begrænsninger som virksomheden står overfor. 


I arbejdet med forretningsmodellen er det vigtigt at inddrage medarbejdere og eventuelt ekstern rådgivning. Derudover er det nødvendigt løbende at validere og tilpasse den, så man sikrer at den hele tiden stemmer overens med virkeligheden.

I et andet oplæg blev der sat fokus på ledelsens rolle i arbejdet med den grønne omstilling. Mette Neville, forsker og centerleder af Center for SMV på Aarhus BSS, understregede vigtigheden af, at bæredygtig udvikling er forankret i toppen af virksomheden. Hvis man skal lykkes med at omlægge sin forretning er det afgørende at lederen går forrest i processen for at sikre forankring i organisationen. Ejeren skal inddrage både bestyrelsen og sine medarbejdere , og arbejde for at nedbryde siloer og vanetænkning. Samtidig er det vigtigt at være parat til at uddelegere, tage imod gode råd og slippe kontrollen. Den grønne omstilling af en virksomhed er et strategisk valg, som kræver tid og vilje i alle lag af organisationen. 


Årets SMV Dagen satte retningen for en bæredygtig, grøn omstilling i de danske SMV'er og understregede DI's opbakning til den forandring de står overfor. 

Ring til os nu på 29 76 45 93, hvis du vil drøfte, hvordan vi kan hjælpe dig

Green Moves IVS

Tobaksgården 3, 2.11

8700 Horsens



tlf. +(45) 2976 4593

info@greenmoves.dk


CVR 37993875

Denne hjemmeside benytter cookies. Vi bruger dem til at lave statistik over de besøgende på hjemmesiden og til afspilning af videoer. Ved at benytte sitet er du indforstået med brugen af cookies.

Læs mere om vores cookie- og persondatapolitik her
Jeg accepterer