Vognmænd og Verdensmål

Nyhedsbrev april 2020

Vognmænd og Verdensmål

Hos Aalborg Vognmandsforretning, AVAS, følger de med tiden og med et marked i forandring, som fremover vil efterspørge bæredygtige løsninger i stadig højere grad. FN’s 17 Verdensmål hjælper arbejdet med bæredygtighed på vej, som et redskab der både åbner op for muligheder og giver konkrete mål og tiltag

 

Transportbranchen og dens CO2 -udledning

Når man ser i statistikkerne, er det tydeligt, at transportsektoren står for en stor andel af den internationale CO2-udledning.  Årsagerne kan findes i branchens fritagelse fra CO2-kvoter og de teknologiske udfordringer, der har ligget i at løse de meget tunge transportopgaver med alternative drivmidler i det eksisterende materiel.  Det har været – og er stadig - en stor opgave at udvikle de tunge køretøjer, der kan løse disse opgaver.  Grænsen for, hvor tunge køretøjer der kan køre på alternative drivmidler, bliver hele tiden rykket opad, så der er løsninger på vej. Der er mange forskellige teknologiske løsninger under udvikling, og det er svært at vide, hvilke drivmidler, der er de rigtige at investere i som virksomhed i branchen.


AVAS

Hos AVAS udfører de til dagligt en lang række af forskelligartede opgaver. De transporterer alt fra grus, asfalt og betonelementer til vindmøllevinger og brugte byggematerialer. Virksomheden har længe arbejdet strategisk med, hvordan de i fremtiden kan levere bæredygtige løsninger til deres kunder.


I februar 2020 åbnede AVAS et nyt kapitel gennem en bevilling i  projektet ”Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV’er”, som Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) står bag.


Opgaven, som Green Moves har hjulpet med, tager udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål, der ifølge projektleder Sonny Bejlegaard Nielsen egner sig godt til arbejdet i en virksomhed med så mange forskellige ydelser. Verdensmålene er ikke så abstrakte, som hvis man bare taler om ”bæredygtighed” fortæller Sonny:


Tidligere nyhedsbreve

Læs også:


AVAS’ udvalgte Verdensmål:


Nr. 8 ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”


Nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”


Nr. 13 ”Klimaindsats”


Nr. 17 ”Partnerskaber for handling”

Vi tror på verdensmålene. Det er en fælles, global aftale, så der er stor enighed om dem. De er et konkret værktøj vi kan bruge. Der ligger et fælles sprog i verdensmålene, som gør det nemmere at arbejde med, når vi har så mange forskellige opgaver.


Verdensmålene giver AVAS mulighed for at nå ledelsens mål om også i fremtiden at kunne levere grønne løsninger til deres kunder og imødekomme den efterspørgsel, de oplever.


Vi vil gerne holde os opdatererede, ikke leve i fortiden, men følge de trends, der er i markedet. Verdensmålene har virkelig bredt sig i de seneste par år - det er noget folk kender og kan nikke genkendende til. Derfor egner de sig også godt, når vi skal kommunikere ud til vores kunder, hvilke tiltag vi tager.”


Gennem hele forløbet har AVAS fået rådgivning af Green Moves, der hjælper virksomheder i deres arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi. AVAS har udvalgt 4 konkrete mål, som danner rammen om deres udvikling, mål nr. 8, 12, 13 og 17. Gennem to inddragende workshops, afholdt af Green Moves' konsulenter Astrid Carl og Jan Vestergaard Jørgensen, har AVAS arbejdet med at folde alle muligheder ud og finde de nye tiltag, som skal indføres fremover. På de to workshops har både den administrerende direktør, økonomidirektøren, to kørselsledere, en projektleder, en miljøkoordinator og en administrativ medarbejder deltaget.


Første workshop hjalp dem med at udfolde de muligheder, der ligger i de 4 udvalgte mål, hvorefter de har konkretiseret arbejdet på anden workshop. En proces der ifølge Sonny Bejlegaard Nielsen har fungeret godt.


De to workshops har hjulpet os til at åbne op og se udover, hvad man gør nu, før kunne vi have en tendens til at begrænse os selv. På anden workshop var vi mere visionære. Vi så på hvad vores mål er om 10 år, og hvad betyder det om 8 år, hvis vi skal nå målet? Vi har fået nogle konkrete målsætninger og tidshorisonter som vi kan arbejde med.”


Det næste stykke tid hos AVAS kommer til at gå med at få de nye tiltag integreret i deres strategi og det daglige arbejde og de glæder sig til at præsentere dem for deres kunder.

Ring til os nu på 29 76 45 93, hvis du vil drøfte, hvordan vi kan hjælpe dig

Green Moves IVS

Tobaksgården 3, 2.11

8700 Horsens



tlf. +(45) 2976 4593

info@greenmoves.dk


CVR 37993875

Denne hjemmeside benytter cookies. Vi bruger dem til at lave statistik over de besøgende på hjemmesiden og til afspilning af videoer. Ved at benytte sitet er du indforstået med brugen af cookies.

Læs mere om vores cookie- og persondatapolitik her
Jeg accepterer