Koordinator

Vi søger

KONTORUDDANNET KRUMTAP SØGES

Vi søger dig, der kan bevare det praktiske overblik
Vil du være en del af holdet på et lille rådgiverfirma i vækst? Vi har siden 2016 rådgivet små og store offentlige og private virksomheder i bæredygtighed og vi har speciale i cirkulær økonomi. Vi får mange opgaver ind, og har brug for en kontoruddannet koordinator, der kan holde sammen på alle løsdelene i virksomheden i en stilling med meget varieret indhold. Der er frist søndag d. 26.9. kl. 12.00 og samtaler mandag og tirsdag d. 27. og 28. september. 


Om dig
Du er kontoruddannet, arbejder selvstændigt med stor ansvarlighed, er stabil, struktureret, har gennemslagskraft, elsker at følge opgaverne til dørs og sætter en ære i at binde enderne sammen på alle niveauer, når det går stærkt i firmaet. Det er vigtigt, at du kan kombinere høj kvalitet og faglige ambitioner med evnen til at eksekvere effektivt og sikre fremdrift. Med tiden bliver du vores grundfjeld af koordination og overblik.


Du skriver fejlfrit dansk og kan læse korrektur. Du har flair for at arbejde med forskellige IT-systemer.


Du skal synes bæredygtighed er afgørende vigtigt, og du er parat til at komme på arbejde med hele dig.


Om opgaverne
I Green Moves har vi forskellige fagligheder, og alle bidrager til løsningen af opgaverne.
Med tiden bliver du den, der har overblikket over intern og ekstern administration i forhold til vores opgaver, vedligehold af CRM-systemet, intern opfølgning på salg, vores ansøgninger til eksterne programmer, kursusadministration fra a – z, opsætning af præsentationer, vedligehold af hjemmesiden, annoncering, bilag til bogholderen og rigtig meget andet.


Stillingen er nyoprettet og du kommer selv til at præge dens indhold.


Om stillingen
Tiltrædelse senest d. 1.11. og gerne før. Arbejdstiden er 20 t/uge. Arbejdspladsen ligger i gangafstand fra banegården i Horsens. Løn efter kvalifikationer.


Stillingen kan besættes af en fleksjobber eller på andre særlige vilkår.


Kontakt direktør Astrid Carl på tlf. 71794593, hvis du vil høre mere om stillingen. Ansøgningen sendes til astrid.carl@greenmoves.dk. Der er frist søndag d. 26. september kl. 12.00 og samtaler holdes mandag d. 27. og 28. september.


Om Green Moves ApS
Green Moves ApS er sat i verden i 2016 for at være med til at redde den. Derfor er vi ikke tilfredse, før end vores rådgivning er så visionær, praksisnær og relevant for vores kunder, at de vælger at implementere det hele. Først dér har vi gjort en forskel.


Vores værdier er Ordentlighed, Kvalitet og Integritet.


Vi er en lille arbejdsplads i vækst og der lægges vægt på et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel, samtidig med at vi effektivt leverer rådgivning af høj kvalitet.


Green Moves er en røgfri arbejdsplads.