Transporttjek

SPAR PENGE PÅ FIRMAETS KØRSEL

Få et tjek af jeres vognpark og opnå besparelser ved optimering, nye vaner og hjælpemidler.

 

 

 

Kan I sige JA til dette, er transporttjekket noget for jer

  • I tjener jeres penge på aktiviteter, hvor kørslen er jeres hjælpemiddel, ikke den vare I sælger - I kan være håndværksmestre, vinduespudsere, privat hjemmepleje og lignende
  • I vil gerne opnå besparelser på kørslen
  • I har ikke haft fokus på at trimme jeres biler, kørsel og vaner i et stykke tid
  • I er parate til at indføre nye vaner og redskaber for at spare penge på jeres kørsel

Basispakken består af

  • et møde, hvor vi drøfter jeres nuværende måde at gøre tingene på
  • en rapport med anbefalinger
  • et møde, hvor vi drøfter hvordan anbefalingerne kan omsættes til praksis

 

Hvad er jeres udbytte

Udbyttet af basispakken er

  • reelle besparelser på bundlinjen, hvis I følger anbefalingerne
  • overblik over mulighederne
  • oversigt over tilbagebetalingstid
  • forslag til tidsplan
  • vejledning til at få de nye rutiner indført og gjort til nye vaner

 

Ved at benytte tilkøbspakken bliver jeres udbytte også

  • mere tilfredse medarbejdere som er blevet inddraget i ændringerne
  • meget virksomhedsnære forslag til ændringer
  • større udbytte af ændringerne, fordi medarbejderne motiveres og trænes i at indføre og fastholde rutinerne

 

Hvad kræver det af jer?

Jeres indsats med basispakken

Vi starter med en samtale, hvor I fortæller om jeres typiske kørselsmønstre, jeres kørselsbehov og om historikken for vognparken. Vi spørger ind til jeres nuværende rutiner og dagligdagens vaner.

 

I skal levere data om kørte kilometre, brændstofforbrug, kørselsmønstre og en oversigt over jeres chauffører og logistikplanlægningsværktøjer.

 

I får de skræddersyede anbefalinger ved et møde, hvor vi gennemgår vores skriftlige vejledninger til, hvordan I bedst får udbytte af anbefalingerne.

 

Jeres indsats med tilkøbspakken

Ved tilkøbspakken inddrager vi jeres medarbejdere i processen.

 

Medarbejdernes betænkeligheder og gode ideer bliver italesat og inddraget i udviklingen af anbefalingerne.

 

Og når ledelsen efter præsentationsmødet har besluttet hvilke tiltag I vil benytte, møder Green Moves op og præsenterer resultaterne for medarbejderne, og drøfter hvordan I bedst etablerer de nye vaner.

Green Moves IVS

Østervangsvej 6

8450 Hammel

 

 

tlf. +(45) 2976 4593

info@greenmoves.dk

 

CVR 37993875